Præcis hvad der skal ske efter basismodulet, lægges ikke 100% fast. Det er der flere grunde til. De tre væsentligste er:
I praksis betyder det, at vi skal finde en form, der giver plads til at stadig mindre grupperinger helt ned til det individuelle niveau kan søge vejledning, tilegne sig en særlige ekspertise og udvikle det indre potentiale. Men samtidig skal det også være muligt at øge identifikationen med gruppen og fokusere på læringsprocesser af mere universel art ud fra erkendelsen af, at den synergieffekt, en gruppe kan udvikle, giver nogle muligheder, som slet ikke findes på det individuelle plan.
Efterhånden som vi udvikler os, specialiserer vi os mere og mere som disciple. Det sker ikke som følge af en stigende selvoptagethed, men tværtimod som konsekvens af vores øgede evne til at erkende og identificere os med helheden, for det sætter os i stand til at vurdere hvilken brik, vi udgør i det samlede puslespil. Det gælder på alle niveauer, og det betyder, at vi på én gang vælger vores overordnede funktion i verden, tilpasser denne funktion til den kulturkreds og nationale tankeform, vi primært er underlagt, og samtidig tilpasser den til den tjenestegrupper, vi indgår i det være sig på arbejdspladsen, i familien, blandt vennerne og i det frivillige arbejde, vi måske er en del af.
I alle disse sammenhænge kan vores funktion skifte, men i stigende grad vil der være nogle kernekompetencer, vi altid udtrykker uanset sammenhængen. Det er især denne kerne eller sjæl vi sigter på at bringe frem i fuldt omfang gennem Akademiet. Det betyder samtidig, at hvis vi går fuldt og helt ind for denne proces, er der ikke nødvendigvis nogen afslutning på Akademiet for nogen af os, for processen følger os gennem resten af dette liv og i de efterfølgende inkarnationer, indtil kernen fylder hele vores væsen det er målet for menneskets udvikling.
Derfor skal det være muligt for enhver, der ønsker det, at bevare sin tilknytning til den levende organisme, Akademiet viser sig at være, hele livet. Men naturligvis skal man også kunne indgå i feltet i en kort periode eller bevæge sig frem og tilbage i det omfang, den praktiske planlægning og hensynet til gruppefeltet tillader det.
Vi, der planlægger og arrangerer Akademiets forløb, oplever os på ingen måde som ”bestyrere” af ALID-feltet. Vi ser os i højere grad som deltagere, der føler et særligt ansvar for at nære og beskytte feltet og tage initiativer til at afstikke en kurs, vi kan følge sammen. Men så snart vi er til søs, har vi alle et ansvar for at bringe skuden sikkert gennem ukendte laguner og oprørte vande til vores destination i en fjern havn i livets indre dimensioner.