email print
Center for Livets Indre Dimensioner

Nyhedsbrev 29. januar 2012

Så kom vinterens første sne – her et vue over Elvergårdens eng og skov.

Vintertiden inviterer til fordybelse og refleksion. Naturen har trukket sine udadvendte aktiviteter tilbage og samler nu kræfter til sin udfoldelse af en enorm aktivitet og sit sprudlende farverige overflødighedshorn til foråret. Vi mennesker kan med fordel efterligne naturen. Jo tættere vi er forbundet med naturen, desto mere er det vores oplevelse og erfaring, at vi energimæssigt og bevidsthedsmæssigt følger naturens rytmer.

Ved at vende blikket indad og finde vores indre ressourcer, fordybe os og opsamle energi i denne indadvendte tid, udnytter vi de energier, der er til rådighed og i aktivitet på denne tid af året, og vi gør vinterperioden lettere for os selv og drager fordel af dens særlige energiklima. Vi kan, nøjagtig ligesom naturen, suge næringen fra det forgangne år ind i os og forberede os på forårets stigende aktivitet og udadvendte aktiviteter.

En af de mest dybdegående og opløftende måder at vende blikket indad og skabe rum for inspiration er gennem meditation. Det behøver hverken være avanceret eller meget vanskeligt, men kan gøres enkelt, med klar fokus og stor intensitet. Jo højere grad af fokus vi har i meditationen desto større intensitet skaber vi og desto mere energi opbygger vi, som vi kan trække på, både resten af dagen og i den kommende periode. Gennem meditationen skaber vi ligeledes et modtageligt rum for inspiration fra vores inderste selv - sjælen - som kan guide os i de valg vi træffer.

Vil du læse mere om meditation, kan du klikke ind på vores hjemmeside, hvor du også har mulighed for at købe bogen: ”Meditation -Kongevejen til sjælen”, og CD'en: ”Meditation”.

Lad os sammen nyde denne tid med fordybelse og refleksion, og gøre os klar til at udfolde frugterne af denne indadvendte periode i det kommende forår og sommer.

Forårets aktiviteter
I de sidste måneder har vi selv rettet blikket indad for at finde vore indre ressourcer og opsamle energi til den kommende sæson. Det har indtil videre resulteret i en række aktiviteter her i foråret - flere kan komme til, så husk at holde øje med vores kalender.

Vi vil således gøre opmærksom på følgende arrangementer:

På hjemmesiden kan du læse mere om de enkelte arrangementer og hvor de finder sted.

Til sidst vil vi gøre lidt reklame for en ny artikel om Lucille Cederkrans' betydning. Du finder den og de øvrige artikler på vores hjemmeside.

På gensyn!
Varme vinterhilsner
Gruppen bag Center for Livets Indre Dimensioner