
Fokusområdet organisation og ledelse har til hensigt at finde ud af, hvordan vi mennesker indgår i gruppesammenhænge og arbejder sammen på den bedst mulige måde - samt at formidle denne indsigt gennem skrift og tale. Organisation og Ledelsesgruppen henvender sig til alle som føler sig draget mod dette spændende område af samfundslivet, og som samtidig er parate til at indgå i gruppearbejde der kombinerer gruppeudvikling, studie og udforskning af livets indre dimensioner, og som har det primære ydre sigte, at tjene menneskeheden gennem netop dette fokusområde. Derfor er denne gruppes arbejde fokuseret på, at bringe de ”okkulte sandheder” ned i en konkret og tilgængelig form, som kan gavne verdensudviklingen, subjektivt som objektivt.