Artikel
Rigtig brug
Indledning
I løbet af det sidste par år har vi i den 21 mand store gruppe bag CLID bevidst arbejdet på at implementere, efterleve, legemliggøre eller realisere økonomiloven i vores gruppeliv. Det hele startede med, at vi nedsatte en lille 4-mandsgruppe, "økonomigruppen", som fik til opgave at nå til en dybere forståelse af økonomiloven. Senere påtog denne undergruppe sig også det ansvar at forestå økonomilovens implementering i den større gruppe.
Når vi ser tilbage på denne proces, så har den indtil videre nærmest udelukkende væres fokuseret omkring loven om rigtig brug, som er den første af de tre økonomilove, der omtales i Lucille Cedercrans’ bog The Disciple and Economy.
Nedenstående er et første forsøg på at formidle de indsigter vedrørende
loven om rigtig brug, som økonomigruppen indtil videre er kommet frem til via studier af ovennævnte bog og en lang række meditationer, samt fra erfaringerne med at implementere loven i den store gruppe. Da vi på ingen måde mener at have opnået det store overblik endnu, har vi valgt at formulere de erkendelser, vi mener at have gjort os, som en række mere eller mindre løsrevne hypoteser. Vi håber, at disse og de dertil ledsagende bemærkninger kan hjælpe andre grupper i deres udvikling og udfoldelse af deres tjenestearbejde.
Lad os starte med det helt overordnede perspektiv:
1. hypotese
Når gruppen bruger alle sine ressourcer optimalt, så kan der tilflyde det til gruppen, som den yderligere har behov for.
Når det forhåndenværende – dvs. mentallegemets energi, astrallegemets kraft, æterlegemets substans, plus alle de former, som man råder over – er bragt i rigtig anvendelse, altså bruges til at tjene den Guddommelige plan, så tilvejebringer økonomien selv alt det, der behøves for manifestationens næste skridt. Modsat gælder, at hvis det forhåndenværende ikke bruges rigtigt – rigtigt ifølge loven – så får man økonomiske problemer. Denne hypotese viser det storslåede perspektiv, der er ved at realisere loven om rigtig brug, og den fortæller samtidig, hvad der er årsag til økonomiske problemer
på det fysiske plan.
2. hypotese
Handl - efterspørg - modtag.
Egentlig er det såre simpelt: Hvis man elsker sine medmennesker af hele sit hjerte og ikke har nogle personlighedsbegrænsninger, hvad ville man så gøre? Man ville vel gå i gang med at tjene sine medmennesker med det samme og af hele sit hjerte. Man ville ikke kunne affinde sig med, at ens tjenesteprojekt forblev på tegnebrættet.
Man ville gå i gang med at realisere det fysisk. Man ville bruge hele sin opsparing og al sin tid herpå. Og hvis ens opsparing ikke kunne slå til, så ville man søge om midler andetsteds – men det ville ikke forhindre en i at påbegynde arbejdet. Man ville simpelthen ikke kunne lade være med at kaste sig ud i projektet, selv om det set fra et rationelt synspunkt ville opfattes som hovedløst og urealistisk – man måtte simpelthen forsøge, fordi det var noget, som ville hjælpe ens medmennesker.
Lad os se lidt mere okkult på det: En energi skal sættes i gang, det gøres igennem handling, ikke igennem ord eller tanker. Derfor ligger der i ordet “brug” eller “handl” en vigtig pejlesnor for, hvordan der kan tilflyde energi til realisering af projekter. Man starter med at handle – så godt og så langt, som man har mulighed for med de forhåndenværende ressourcer.
Når handlingen er sat ind, så vil det næste skridt være at gøre det muligt
for projektet at kunne tiltrække energi udefra. I den forbindelse er der både nogle indre og ydre forhold, som skal være i orden.
Lad os tage det ydre først og belyse det med et eksempel fra vores egen gruppe: I foråret købte vi et utroligt naturskønt landsted med den hensigt at etablere et kursuscenter på stedet. Kursuscentret skal dog først bygges – men vi mangler mange millioner for at kunne bygge det, og der, hvor det skal bygges, står i dag en stor lade. Fysisk set består næste skridt for os dels i at gøre stedet modtageligt for den nye form (kursuscentret) – og det indbefatter bl.a. fjernelsen af den gamle form (laden). Dels består opgaven
i at “åbne op for sluserne”, så den nødvendige fysiske energi – bl.a. penge – kan tilflyde gruppen fra den omkringliggende verden. Og hvad dette angår, så er det ikke tilstrækkeligt at sætte sig ned og visualisere, at pengene strømmer til. Man er nødt til at gøre andre opmærksom på sit behov – evokation forudsætter invokation – og det gøres som bekendt mest effektivt, når man snakker højt eller udtrykker sig skriftligt herom. Vi skal altså helt konkret søge midler til opførelsen af kursuscentret.
Men dette er ikke nok, for som nævnt under den 1. hypotese skal gruppen også fungere hensigtsmæssigt på de indre planer. Der skal også være en rigtig brug af bl.a. gruppens mentale, astrale og æteriske ressourcer,
før den nødvendige energi kan strømme ind i gruppen udefra. De efterfølgende hypoteser omhandler disse mere indre eller subjektive forhold af gruppelivet.
3. hypotese
Hvis ikke engang gruppemedlemmerne er i stand til at opfatte hinandens behov, styrker og svagheder og handle på baggrund af denne viden og lade de nødvendige energier flyde imellem dem, hvordan skal energien udefra så kunne trænge igennem denne hinde, som gruppemedlemmerne har skabt omkring sig? Dette vil efter vores opfattelse ikke kunne lade sig gøre.
4. hypotese
Den psykologiske approach kan ikke adskilles fra det at gøre det muligt for gruppens energier at flyde frit. Dette både mellem de enkelte gruppemedlemmers legemer, men også i forhold til den omkringliggende verden. Husk på, at en dybere forståelse af de psykologiske mekanismer vil gøre det muligt at fjerne forskellige former for blokeringer, der spærrer for den energi, der har til hensigt at flyde uhindret mellem alle i gruppen.
5. hypotese
Som gruppemedlem bør man derfor overveje, hvordan man står til hinder for, at den energi, som man er i stand til at bidrage med, får lov til at tilflyde gruppen som helhed. Det, der er mest brug for – sådan har det i hvert fald generelt set været i ECS-gruppen – er, at man åbner op til den lidt mere mørke side, underbevidstheden, eller det, nogen vil kalde svaghederne i ens væsen. Det er herfra, de største blokeringer for gruppens frie energimæssige
gennemstrømning vokser frem. I den forbindelse vil vi mene, at vi har haft utrolig stor gavn af sjælsterapien.
Men foruden forædlingen af personligheden er den åndelige udvikling
og styrkelsen af ens indre forbindelse et must. Okkult meditation er mindst lige så vigtigt, som det altid har været.
6. hypotese
Gruppen forædles gradvist, og herved opnås efterhånden en øget cirkulation af energi mellem gruppemedlemmerne, som igen muliggør en stadig stigende tilstrømning fra det omkringliggende samfund. En enkelt blokering, eller nærmere sagt en mindre forhindring for energiernes flow, vil ikke i sig selv være en total blokering for tilflydende energi udefra.
Lad os uddybe vores opfattelse med et billede: Forestil dig, at en gruppe som helhed har opnået en bestemt bevidsthedsmæssig tilstand. Lad os kalde denne tilstand for a. Det, der vil være muligt for gruppen som helhed, vil være at flytte sig fra a op til den lidt højere tilstand b inden for en relativ periode. Forestil dig også gruppen i tilstand a som et lukket forum eller en lukket kugle, med det omkringliggende samfund liggende omkring denne kugle. Vi kan i mangel af bedre kalde den omkringliggende verden – den store økonomi – for Ø. Lad os nu sige, at den tilstand, der gør det muligt for Ø at tilflyde a i tilstrækkeligt omfang, skabes ved en forædling af a til b til c. Men det er ikke umuligt – eller rettere sagt: Vi tror, det er sandsynligt og muligt – at der kan komme et energi-flow fra Ø selv om a ikke er blevet til c endnu.
7. hypotese
Ikke alle gruppemedlemmer er i stand til at kunne modtage og give i samme omfang som gennemsnittet af gruppen. Det er vigtigt, at alle i gruppen er opmærksomme på dette, for en uopmærksomhed herpå vil uvægerligt føre til en misforståelse af, hvad der er nødvendigt, og hvad der er mest hensigtsmæssigt på ethvert givet tidspunkt mellem gruppens medlemmer.
Prøv at se gruppen som en samlet organisme – som et menneske, en mand. Ethvert gruppemedlem udfylder en vigtig funktion i denne mands organisme. Et gruppemedlem kan være en fod, et andet en hånd, et tredje et øre, osv. I princippet er det ligegyldigt. Det vigtigste er at forstå, at manden kun er hel, hvis alle lemmer og organer får tilført den energi, der er nødvendig. Lad os fx forestille os, at mandens hånd pludselig ikke får tilført den energi, der er nødvendig, for at hånden kan fungere optimalt.
Der er fx skabt en blokering for, at hånden kan modtage den energi, som er nødvendig. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den omtalte blokering både kan skabes af hånden og af armen eller hovedet eller en anden del af mandens krop. Det forhold, at blokeringen ikke nødvendigvis
behøver at skyldes hånden selv, var i hvert fald uerkendt for os i ECS-gruppen indtil for nyligt.
I en gruppe er det temmelig sikkert sandt, at en person skaber en betydelig blokering – enten ved ikke at være i stand til at modtage eller ikke at være i stand til at bidrage på samme måde som resten af gruppefeltet, eller for den sags skyld begge dele. Denne blokering virker umiddelbart som en hindrende faktor, og det er den. Men den manglende forståelse blandt gruppens medlemmer skaber en endnu højere grad af blokering, som dybest set stammer fra personlighedens begrænsede synsvinkel. Og en følelse af at ønske den blokerende faktor – sin gruppebroder – udstødt af gruppen er efter vores opfattelse skæbnesvangert. For i en gruppe indgår alle som en. Dette gælder fra det svageste til det stærkeste led. Alle har en funktion. Alle har noget at bidrage med – med sine svagheder og styrker. Naturligvis kan der være nogle, som simpelthen ikke hører til i gruppen, fordi de ikke hører til på sjælsplan, og så er det en helt anden diskussion.
Men hvem kan med sikkerhed afgøre, om en person gør det eller ej?
Hvordan undgår man så, at der skabes en blokering mellem armen og hånden? Det er op til alle gruppens medlemmer at sørge for at tage ansvar for, at energierne flyder frit mellem alle – til og fra. Det vil unægteligt være sådan – set fra en fysiologisk vinkel – at stopper blodårerne med at pumpe blod fra armen ud i hånden, vil hånden til sidst visne bort og falde af. Dette gælder også i en gruppe. Det er det ansvar, alle gruppemedlemmer bærer på deres skuldre – ansvaret for hinanden og ikke kun for sig selv. Lad os prøve at tilnærme os problemstillingen fra en anden vinkel: Som gruppe går vi ud ad en vej. Vi møder forskellige forhindringer på vejen. Som individ er hver enkelt forhindring gruppens forhindring. Man er først forbi en forhindring, når alle gruppens medlemmer har passeret den. Dette gælder fra den mindste forhindring til den største. Det gør ingen forskel. Den enkelte persons problemer er gruppens problemer, på samme måde som den enkeltes styrker er gruppens styrker.
8. hypotese
I løbet af de sidste par år har mange af medlemmerne af ECS-gruppen igangsat nye projekter. Nogle har udviklet sjælsterapien, andre en sjælsastrologi, nogle er gået sammen i en healergruppe og én beskæftiger sig med ernæring og sundhed – og sammen
er de alle ved at udvikle et fælles skoleforløb. Nogle har startet SBN, og nogle er ved at skabe et åndeligt lederskabsakademi. Nogle beskæftiger sig med fremtidens pædagogik og undervisningssystemet, nogle med okkult økonomi, og et par stykker med at skabe et mere hensigtsmæssigt politisk og økonomisk system. Og så er der én, der er ved at formidle den esoteriske lære i et 3-bindsværk og samtidig revolutionere sit skoleforløb. Alt i alt mange nye – og efter vores mening vigtige – projekter, som kræver
meget tid, og som de involverede parter prioriterer højt.
De mange nye projekter har dog også skabt problemer i vores gruppefelt.
Fokus har nemlig været rettet for meget indad og opad, og det skaber et skel til omgivelserne. Dette virker igen hæmmende for udstrømningen fra gruppefeltet og energiflowet udefra og ind i gruppen.
Lad os starte med at knytte en kommentar til indadrettetheden: Tendensen har nemlig i en vis udstrækning været at overfokusere på egne tjenesteopgaver og glemme hinandens behov. Men i en gruppe må man forstå, at ingen tjener alene – alle tjener sammen. Det gælder derfor om, at alle gruppemedlemmer fokuserer sin indsats, hvor der er behov for den, samt at man forstår, at de opgaver, der skal udføres – de projekter, som skal realiseres – gøres gennem gruppen og ikke gennem den enkelte. Hvorfor reservere al sin tid til sine “egne” projekter, når der også er behov for ens energi og evner i andre projekter? Er det ikke et udtryk for egoisme?
Mht. opadrettetheden: Man skal ikke først og fremmest være optaget af, hvordan Hierarkiet eventuelt har forestillet sig de enkelte projekter. Man bør i stedet for først og fremmest være rettet mod de mennesker, man siger, at man ønsker at tjene – altså være rettet mod deres behov. Vi har hørt denne pointe utallige gange før: Den, der vender ansigtet mod lyset og står i dets glans, bliver blind for problemerne i menneskets verden.
Men ham, der elsker sine brødre på mørkets vej, vender sig bort fra lyset.
Han vender ansigtet mod mørket, og lader lyset strømme gennem sig, så ansigterne på mørkets vej lyser op. For kun på den måde kan man opnå den rigtige tone i sit tjenestearbejde. Det handler jo ikke om at tilfredsstille Hierarkiets “ønsker”, men om at hjælpe sine medmennesker.
9. hypotese
Denne hypotese vedrører begreberne okkult lederskab og demokratisk deltagelse, som på flere måder overlapper hinanden.
Okkult lederskab vil i princippet sige, at man forstår sin egen funktion og tør tage ansvar for denne funktion. Det er at tage lederskab. Man kunne også kalde det sjælens lederskab.
Demokratisk deltagelse vil ikke sige, at gruppen udvikler sig til et demokratisk instrument. Demokratisk deltagelse vil derimod sige, at hver især bidrager med det unikke, som den enkelte er i stand til at give ind i gruppen og dermed arbejdet. Man løfter med andre ord det ansvar, man bør, uden forventningen om, at andre skal gøre det samme. Vi kan også kalde demokratisk deltagelse for læren om den enkeltes bidrag til gruppen.
Ansvaret og ønsket om at bidrage med det, man kan, uden forventningen
til andre, er centralt. Men samtidigt skal man også forstå, at demokratisk
deltagelse kan misforstås og er blevet misforstået til alle tider. Man er ligeværdig i arbejdet. Men man er ikke nødvendigvis lige.
Det er vigtigt at forstå, at alt er inddelt i hierarki, fordi nogen altid vil være kommet længere på vejen end andre og en selv, mens man også selv altid vil være kommet længere på vejen end nogle andre. Hvis man forstår sandt hierarki, sandt lederskab, forstår man også det sande demokrati, fordi det er det, det er. Et sandt hierarki er det sande demokrati udført i praksis.
Faktum er imidlertid, at vi som personligheder har svært ved at anerkende hierarki i praksis. Personligheden har simpelthen ikke lyst til at indordne sig i et hierarki og dermed heller ikke at indgå i en gruppeformation.
Sandt gruppearbejde er nemlig en dybere forståelse af hierarki,
fordi det sande gruppearbejde for første gang, set fra et menneskeligt synspunkt, er at tilnærme sig Hierarkiets måde at arbejde på. Mestrene har hver især en fuldstændig klar forståelse af de andre af Hierarkiets medlemmer, der arbejder i projekter, nogle sammen, andre sammen med andre igen. Men det vigtigste er, at Mestrene til enhver tid forstår, hvor deres bidrag ligger i det enkelte projekt.
Dette er, fordi de forstår, hvem de selv er, og hvem hinanden er. Dette
ville man ikke kunne forstå, hvis man ikke anerkendte den realitet, at nogen bidrager med noget, som er unikt, andre bidrager med noget andet, som er unikt, og man selv også bidrager med noget, som er unikt. Naturligvis er der forskel på disse bidrag – disse er jo i høj grad i overensstemmelse med det ansvar, man er i stand til at påtage sig på baggrund af det bevidsthedsniveau, man har. Hvis man først ser og erkender det på en upersonlig måde, som det i princippet er og i praksis burde være, har man intet problem med at indgå i gruppeformationer og bidrage med det, man selv er unik til, og selv er i stand til at påtage sig på baggrund af det ansvar, man har.
Lad os tage fat på et andet centralt begreb i forbindelse med den enkeltes bidrag til gruppens mange projekter – nemlig begrebet identifikation. Efter vores opfattelse bør man stræbe efter at lære sig selv ikke at identificere sig med noget enkelt – hverken gruppe eller projekt. Man bør lære sig fleksibilitetens kunst ved at identificere sig med det niveau, som er nødvendigt på det tidspunkt, det er nødvendigt, og ikke andet. Med dette mener vi, at hvis en impuls bliver givet, skal denne impuls føres ud i et projekt i den fysiske verden – og det vil kræve en form for identifikation, uden at man gør den total. Så i situationen vælger man at identificere sig med dette projekt for en given periode – og lige nøjagtigt så meget, som det er nødvendigt i denne givne periode. Når det ikke længere er nødvendigt, fjerner man sin identifikation med projektet og er åben for nye identifikationer.
Når denne kunst opøves, bliver man i stand til at identificere sig med flere projekter på samme tid, fordi man samtidig har et distanceret forhold til hvert enkelt projekt. Man får med andre ord et fuldstændigt upersonligt forhold til de projekter og det arbejde, man udfører, og man opretholder samtidig fleksibilitetens kunst ved hele tiden at være villig til at flytte sig rundt til nye projekter, hvor realisering ønskes, og dermed nødvendigheden af en form for identifikation. Vi tror, at dette er målet på længere sigt for alle; vi tror, det er den måde, Hierarkiet arbejder på.
10. hypotese
Ethvert gruppemedlem må udføre sin okkulte funktion i gruppen for, at energien kan cirkulere optimalt i gruppen.
Ethvert gruppemedlem har ansvaret for at bringe sig selv i spil og indtage den funktion i gruppen, som giver den bedste udnyttelse af de energier, egenskaber og specialiseringsområder, som vedkommende har opnået gennem årtusinder, sågar millioner af år. Når enhver gør det – altså bidrager ud fra den okkulte funktion, som han eller hun er specialiseret i – så giver det outputtet i den fysiske verden det størst mulige omfang, både i bredden, men også i højden, og med det sidste menes tonens renhed.
Vi er for nyligt blevet opmærksomme på begrebet gruppecentre. En gruppe er jo en organisme, og ligesom alle andre organismer har den også sine centre. På baggrund af studier af, hvad Cedercrans har sagt om gruppecentre, samt ud fra mange lange snakke og meditationer i hele ECS-gruppen herom, er vi kommet frem til, at der er tre primære centre i en gruppe – nemlig et hovedcenter, et hjertecenter og et halscenter.
Inden vi går videre, så mener vi, det er hensigtsmæssigt at iagttage, hvad gruppearbejdet går ud på – set med esoteriske briller. Efter vores mening drejer gruppearbejdet sig om at realisere hierarkiske projekter. Gruppearbejde kan altså opfattes som manifestationsprocesser – processer, der starter med, at man opfanger en hensigt, og som slutter, når man har iklædt hensigten fysisk form. Ideelt set er det altså en proces, som starter på det atmiske plan, og herfra bevæger sig hele vejen ned i den fysiske verden. Gruppen er således et manifestationsredskab, og det er efter vores mening i dette lys, at man bedst forstår centerfunktionerne.
Halscentrets funktion er at modtage og give, såvel som hjertecentrets funktion og hovedcentrets funktion er det. Heri er der ingen forskel. Den eneste forskel, kunne man sige, er måden, hvorpå nedtrapningen af impulsen sker, samt dens vibratoriske frekvens. Hovedcentret modtager den abstrakte impuls og skaber den første sporadiske forståelsesramme for denne uden at pålægge den alt for meget og yderligere energi. Denne bringes videre i hjertecentret, som begynder at danne en form omkring den abstrakte idé, som er i overensstemmelse med gruppens særlige kvalitet. Hjertecentret begynder med andre ord at sætte ord på impulsen og tilpasse den gruppefeltet. Herefter overtager halscentret – det overtager denne første formgivning af impulsens abstrakte idé. Ikke sådan at forstå, at halscentret overtager den fra hovedcentret, men at det overtager den fra hjertecentret, som så småt har givet den næring og dermed skabt forståelse i gruppen af hovedcentrets abstrakte idé.
Man kan lidt abstrakt sige, at manifestationen eller formbygningen starter på det tidspunkt, hvor impulsen bliver givet. Der er tale om én lang bevægelse, som starter på de inderste planer og ender i den fysiske dimension. Den atmiske energi – hvis hovedcentret naturligvis er i stand til at modtage den her – hentes fra hovedcentret, og formbygningen er påbegyndt. Men den gives hurtigt videre for til sidst at ende i halscentret.
Man kan derfor ikke betragte processen som tredelt eller adskilt, men blot som én lang bevægelse, som til stadighed tilpasser den abstrakte idé til en mere modtagelig form i personlighedens verden. Det, der i princippet sker, er, at vibrationen fra ét synspunkt, kunne man sige, naturligt bibeholdes ned gennem planerne, men fra et andet tilpasses til en tungere vibrerende tilstand.
I vores arbejde med at placere os selv i de tre gruppecentre er vi kommet frem til den opfattelse, at hvert af de tre primære gruppecentre er opdelt i tre underordnede centre, og at disse svarer til de tre aspekter – eller hoved, hjerte og hals, om man vil. Således er der altså ikke bare tre, men hele ni okkulte funktionsområder i gruppelivet – i hvert fald når der er tale om en større gruppe.
Hvad det “midterste” af de ni underordnede funktionsområder angår – altså hjertecentrets andet aspekt – så synes den endvidere at rumme to meget forskellige opgaver. Den ene er at skabe harmoni i gruppefeltet – der er altså tale om en decideret healende funktion. Den anden er knyttet til formbygningen ligesom de otte øvrige underordnede funktionsområder. Man kan nemlig sige, at den første halvdel af manifestationsprocessen har en udfoldende karakter (nemlig fra og med første aspekt af gruppens hovedcenter til og med andet aspekt af gruppens hjertecenter), og at processen herefter og nedad (altså fra og med tredje aspekt af gruppens hjertecenter) har en fortættende karakter.
Således er der efter vores indtryk altså ti forskellige okkulte funktioner i gruppelivet, og det gælder derfor for det enkelte gruppemedlem om at finde ud af, hvilken man er allerbedst til. I den forbindelse spiller både tidligere erfaringer, stråleopbygning og udviklingsniveau ind. Hermed må man dog ikke tro, at fx hovedcenterfunktionerne er finere end halscenterfunktionerne. Alle er lige vigtige i den samlede manifestationsproces. I den forbindelse vil vi også gerne pointere, at halscenterpersonalet ikke er de praktiske grise. Efter vores opfattelse vedrører centerfunktionerne manifestationsprocessen til og med udformningen af konkrete handlingsplaner. Udførelsen af disse påhviler alle gruppemedlemmer at tage del i – de har jo alle en fysisk krop.
Afslutning
Det var så de erkendelser eller hypoteser vedrørende loven om rigtig brug, som vi er kommet frem til i forbindelse med vores forsøg på at implementere økonomiloven i gruppelivet. Hvad så med de to sidste love af den store økonomilov? Vi har så småt berørt den anden lov gennem vores arbejde med gruppecentrene siden forsommeren, og i løbet af den seneste måned er vi begyndt bevidst at arbejde som disse centre. I den forbindelse synes næste skridt at være et forsøg på at prøve at skabe os en øget viden om gruppecentrenes virke, og i den forbindelse bl.a. en fordybelse i emnet “hvid magi” og det, Cedercrans kalder “internaliseringsprocessen” – og i så fald kommer vi også snart til at bevæge os inden for den tredje lovs rammer.