email print
Center for Livets Indre Dimensioner

Artikel

Lars H. Laustsens oversættelse fra 2007 af det første kapitel "Introductory" i Lucille Cedercrans' bog The Disciple and Economy, 1. udgave, 2002, udgivet af Wisdom Impressions, USA.

Økonomiloven

Introduktion

Enhver discipel som står på tærsklen til verdenstjeneste, hvor lille end er den rolle han har at spille i denne aktivitet, er konfronteret med nødvendigheden af at kende, forstå og anvende Det Ene Livs Økonomi. Han må opfatte den som en Guddommelig Plan i sig selv. Han må se dens forhold i menneskehedens affærer og lære dens love så godt at kende at han altid kan anvende den til at fremme Sjælens evolutionsplan.
Hvilket ståsted vælger disciplen i forhold til konflikten mellem vor tids to største ideologier? Og hvad der er mere vigtigt hvorfor vælger han det ståsted? Hvad er hans holdning til karteller, monopoler, andelsselskaber, små virksomheder, socialisme, frihandel, sameksistens; og fra hvilket perspektiv er disse holdninger formuleret? Har han indsigt i de love som styrer cirkulationen af verdens ressourcer, og inkluderer den indsigt en forståelse af det netværk af relationer, som er nødvendigt for at Planen for Kærlighed og Lys kan udfoldes i menneskeheden? Hvilken betydning har rigtig anvendelse, rigtig aktivitet og rigtig planlægning for disciplen i forbindelse med økonomi? Hvilken betydning har økonomi i sig selv for ham?
Disse spørgsmål kan aspiranten sjældent give klare svar på uden at være emotionelt motiveret. Han reagerer på spørgsmålene fra personlighedens niveau i stedet for at formulere et svar fra Sjælens bevidsthedsplan. De fleste aspiranter og mange prøvedisciple undgår at formulere et svar til sådanne spørgsmål fordi de ikke forstår hvad der er på spil i forholdet mellem universelle principper og separative magtgrupper i verden. Og dog må disciplen, før han kan spille blot en lille rolle i en verdenstjenesteaktivitet, løse de forståelsesproblemer som spørgsmålene vækker i ham, så han er i stand til at se klart og dermed skelne mellem det vigtige og det mindre vigtige.
Denne række af instruktioner giver et klart billede af det økonomiske aspekt af Den Guddommelige Plan for menneskeheden. Den anviser de nye økonomiske former der kan udgøre et sikkert fundament for den nye civilisation, og ved hjælp af hvilke Guds Hensigt kan komme til udtryk gennem Menneskeheden. Den holder ikke noget tilbage for disciplens åbne øje, i økonomisk forstand, som vil sætte ham i stand til lægge hans indsats på Lysets side i kampen som i øjeblikket pågår mellem Lysets kræfter og mørkets kræfter på denne planet. Den er skrevet i et forsøg på at give den moderne discipel, i enhver nation, enhver stilling og enhver omstændighed han måtte befinde sig, en grundlæggende forståelse af Det Ene Livs Økonomi og Dets Love, så han er i stand til at tjene Planen retfærdigt og vist i menneskenes verden.
Det forudsættes at enhver discipel, som påbegynder et studium af denne type, i sit væsen realiserer de energier og begreber om god vilje, kærlig forståelse og tjeneste for sine medmennesker, som sammen og hver især fører til rigtige menneskelige relationer. Disse er en forudsætning for at deltage i en verdenstjenesteaktivitet som er sat i gang fra et hierarkisk niveau og inspireret af de Store Liv Hvis Kærlighed til menneskeheden langt overgår alt hvad vi i dag kender på planeten.
At legemliggøre begreberne og energierne om god vilje, kærlig forståelse og tjeneste for sine medmennesker er det første skridt på Discipelskabets Vej. Legemliggørelse af anvisningen i denne afhandling er det næste skridt. Det tredje og sidste skridt tages i aktiv tjeneste for Planen, når disciplen lever, bevæger sig og er til som en del af menneskeheden.
Det Ene Livs Økonomi er en organisering af energi, kraft og substans fra Dets mange dele til den guddommelige aktivitet som tjener helhedens evolution. I sit højeste aspekt, som en kosmisk lov, etablerer og opretholder den de forholdsmæssige udskiftninger og udvekslinger som udgør Livets kredsløb i det 0rdnede Kosmos.
Den store kosmiske lov virker i vores Solsystem via tre underordnede love om hvilke kun lidt kan siges. Lad det være nok at sige at:

  1. Loven om Fri Cirkulation etablerer den rytmisk pulserende tilførsel af systemets energier, kræfter og substans igennem helheden, der tillader delen at deltage i det som den er bevidst om. Denne lov giver lige mulighed til ethvert organiseret liv i systemet via en pulserende tilførsel af energi, kraft og substans gennem det æteriske netværk som er Sollogos’ integrerede og substantielle legeme. Dette netværk, der minder om et kæmpe netværk af arterier og vener eller en enormt nervesystem, udgør det medium gennem hvilket Guds Allestedsnærværelse manifesteres. Der vil blive sagt mere om dette senere.
  2. Loven om Harmonisk Placering arrangerer ethvert liv, i henhold til farve og tone, i relation til alle andre liv og i relation til den Centrale Styrende Vilje i systemet. Den etablerer grundlaget for forholdet mellem to legemer; mellem to bevidstheder; mellem et organiseret liv og et andet, og bestemmer disse forhold til at tjene det Guddommelige Formål med helheden.
  3. Loven om Formulering etablerer og kontrollerer den bestandige bevægelse af substans, så substansen afspejler den stadige bevidsthedsevolution og derved skaber de former, som der er brug for, i fænomenernes verden gennem en endeløs indre destruktiv og konstruktiv aktivitet, som vi kan se og kender som forandring.

Disse Sol Love er nedtrappet på vores planet til tre grundlæggende Økonomilove som skal udtrykkes og anvendes af menneskeheden (Planet Logos’ hjerne) i sit liv og sine affærer. Således venter Planet Logos på menneskeheden og dennes evolution, lige som Sol Logos venter på Ham.
De tre Planetariske Love relaterer specifikt til tre aspekter eller faser af intelligent aktivitet: hvoraf det første handler om hensigtens eller retningens intelligente aktivitet, det andet handler om bevidsthedens intelligente aktivitet, og det tredje handler stoffets intelligente aktivitet.
Hver af disse tre love bringer disse store okkulte principper i spil i menneskets liv og affærer. Når således Økonomiloven bringes til anvendelse i sin helhed, er ni okkulte principper, af stor betydning for Logos’ Hensigt og Plan, bragt i aktivitet.
Vi vil først opregne de involverede Love og Principper, og derefter give en definition og forklaring til hver.

  1. Loven om Rigtig Brug
    1. Princippet om Deling
    2. Princippet om Udbud og Efterspørgsel
    3. Princippet om Demokratisk Deltagelse i Det Ene Liv
  2. Loven om Rigtig Aktivitet
    1. Princippet om Individualitet
    2. Princippet om Lighed
    3. Princippet om Nåde
  3. Loven om Rigtig Planlægning
    1. Princippet om Guddommelig Prototype
    2. Princippet om Relativ Tilsynekomst
    3. Princippet om Sekventiel Forandring

Loven om rigtig brug

Dette er den første fase af intelligent aktivitet, der handler om Guds retningsgivende Vilje i stoffet og invokation af Guddommens Kraftaspekt. Den bringer følgende okkulte princip aktivt i spil i menneskets tre verdener.

Princippet om deling

Det okkulte Princip om Deling som er baseret på Guds Faderskab og Menneskehedens Broderskab. Dette store princip følger af det faktum at alt Liv er Et Liv, og enhver del af helheden har lige ret til dette Livs energi, kraft og substans.
Naturrigerne deler planetens livgivende substans med hinanden. Udover dette, deler mennesker, i langt højere grad end de i dag er klar over, oplevelsen af den ene menneskehed med hinanden. Disse oplevelser af såkaldt smerte og behag, af tab og gevinst, af godt og ondt, skaber væksten og udviklingen af den menneskelige bevidsthed. De er grundlæggende i deres universalitet. Ingen er afholdt fra dem. Enhver tager til sin tid del i den andens oplevelser, således at der bag de mange adskilte former, hver med sit bevidsthedsfokus, er et integreret indre liv, som vi kalder menneskeheden.
Før vi går videre, lad da disciplen standse op og reetablere sin indre vertikale alignment med ren Sandhed. Lad ham søge åbenbaringen af den Sandhed og stå stabilt i Lyset fra hans egen Sjæl. For implikationerne af ovennævnte er enorme i deres konsekvens for formnaturen i vores moderne verden.
Hvis man frygtløst betragter dette store Princip om Deling og er i stand til klart at forstå dets mening, vil følgende Sandhed komme til syne: at rigtig anvendelse af hvad vi har, hvilket er en grundlæggende økonomisk lov uden hvilken en sund økonomi er umulig, kræver at ethvert menneske har en guddommelig ret til en lige andel, i forhold til hans behov, til verdenens ressourcer (dens energi, kraft og substans), til verdenens produktivitet (dens former) og til verdenens arbejde (dens aktivitet).

Princippet om udbud og efterspørgsel

Det okkulte Princip at et rigeligt udbud udkrystalliserer efterspørgsel, og derfor må følge denne formulerede efterspørgsel til en ydre tilsynekomst. Dette princip er baseret på den kendsgerning i naturen at til ethvert bevidsthedsfokus er der et rigeligt udbud af energi, kraft og substans til at skabe de legemer og former for oplevelse, som producerer hans vækst og udvikling som en Åndelig Gudesøn. Han udbydes mental, astral og æterisk substans; således efterspørger han et instrument til at kontakte de tre lavere verdener, og et sådant instrument ser dagens lys. Han udbydes menneskehedens oplevelser; derfor efterspørger han sådanne oplevelser, og de dukker op i hans daglige liv og affærer.
En formuleret efterspørgsel - som, husker vi, altid udkrystalliseres af et rigeligt udbud - tager form i menneskets bevidsthed som et behov, en livsnødvendighed. F. eks. har det rigelige udbud af elektricitet i vores moderne civilisation udkrystalliseret den formulerede efterspørgsel efter så mange af denne tids former. Mange steder i verden er elektrisk lys en almindelig fornødenhed. Det moderne menneske har behov for lys; derfor følger det hans formulerede efterspørgsel til hans hjem, hans gade, og hans by.
Der er et rigeligt udbud af Sandhed, som overskygger menneskeheden, og som udkrystalliserer et behov for at kende Sandhed i hjernebevidstheden på mennesker overalt, hvilket er den formulerede efterspørgsel på dens tilsynekomst. Således, er vi forsikrede om en ny uddeling, om store åbenbaringer i alle ideologier og ethvert kulturområde eftersom udbudet følger efterspørgslen til ydre manifestation.
Dette princip, når det bringes til relateret aktivitet med det okkulte Princip om Deling, etablerer grundlaget for denne deling: Hvem skal have hvad - og hvornår?
Svaret er, selvfølgelig, at individet og gruppen skal have et udbud som dækker deres behov når behovet er der, og således kommer vi igen til rigtig anvendelse. Er det en rigtig anvendelse af verdens ressourcer, og af verdens produktivitet, at nogle har mere at spise end hvad der er godt for deres legemers helbred og trivsel, mens andre må gå sultne? Er det muligt at der fra en sådan anvendelse kan opstå en sund økonomi i hvilken masserne kan opnå den største vækst og udvikling?
Jeg vil gerne gøre det klart på dette sted, at denne afhandling ikke er en billigelse af den kommunistiske lære, ej heller vil den foreslå at løsningen på dette problem ligger i at tage med magt fra de rige for at give til de fattige. Der er en løsning, en guddommelig aktivitet som enhver discipel kan deltage i, som vil manifestere Den Guddommelige Plan for menneskeheden med et minimum af menneskelig lidelse. Endvidere vil det minimum ikke blive forårsaget af bevæbnede styrker, men af individets egen indsigt i sin andel i årsagerne til verdens problemer. Med andre ord, den eneste smerte som er karmisk nødvendig for disciplen er det at han ser sig selv som delagtig i menneskehedens kriminelle fortid. Denne byrde af skyld vil blive sonet efterhånden som individet bringer orden i egne forhold, dvs. at han hjælper med at genoprette Den Guddommelige Plan på jorden.
På dette tidspunkt må opfattelsen af nødvendighed reevalueres og omdefineres af mænd og kvinder overalt.
Man må klart holde sig for øje at Livets Hensigt og Mål på denne planet er vækst og udvikling af al bevidsthed fanget deri til dens overskyggende guddommelige modstykke.
Menneskeligt behov er således for det som er befordrende for en sådan vækst. Det omfatter langt mere end den fysiske krops basale behov, om end disse kommer først, da de er så tydelige når de ikke opfyldes. Thi så længe menneskeheden tillader en del af dets broderskab at leve i fattigdom, mens andre lever i rigdom, skal den lide under symptomerne fra dens syge kredsløb. Disse symptomer er kommunisme, fascisme, socialisme, kapitalisme, osv., ingen af dem er den sande fremstilling af det økonomiske aspekt af Den Guddommelige Plan.
Det er nødvendigt at leve visionen om målet for menneskelige vækst for i sandhed at definere niveauet af nødvendighed. I “Sjælens Natur” er dette mål klart formidlet som Den Bevidste Sjæl i Inkarnation, med alt hvad det medfører. Så, hvad er niveauet af nødvendighed som er mest befordrende for en sådan vækst?
Alle mennesker burde have behov for, udover de basale fysiske behov, en atmosfære hvori de gode kvaliteter og karaktertræk i dem kan komme til fuld blomstring.
Man bemærker at jeg har brugt vendingen “burde have behov for”. Disciplene i verden i dag har til opgave at bringe det potentielle udbud - potentielle fuldbyrdelse - til direkte overskyggelse, og derpå hjælpe med at formulere en ny efterspørgsel som svar på denne overskyggelse.
Alle mænd og kvinder “burde have behov for” frihed - lige muligheder for så vidt uddannelse, kultur, kreativitet, skønhed og harmoni angår - for at kunne opnå den største grad af vækst og udvikling af deres guddommelige potentiale. Ethvert menneske, uanset dets udviklingsniveau, “burde have behov for” at give sit bevidste bidrag til en bedre verden. Det har han ingen chance for at gøre uden de ovenstående lige muligheder. Ethvert menneske har åndeligt behov for Kærlighedens sikkerhed, den Kærlighed som fødte hans Sjæl, og gav hans menneskehed magt over jorden og Naturrigerne under ham. Rigtig anvendelse af denne magt ville genoprette Kærlighedens sikkerhed for ham.

Princippet om demokratisk deltagelse

Princippet om demokratisk deltagelse i det Ene Livs affærer, som er baseret på den kendsgerning at Gud gav det individuelle menneske frihed til at vælge. Dette store okkulte princip, som har fundet genklang i mange i verden, bibringer faktisk verdens affærer en ny frekvens og en ny blanding af energier, som er de udkrystalliserende faktorer i Sjælens Nye Tidsalder.
Mange steder har mænd og kvinder taget det demokratiske princip til sig og fungerer som udslusningsporte for frigivelsen af dens energier i menneskehedens affærer; men intet sted, endnu, er den rene sandhed om dette begreb blevet bragt i kontakt med menneskehedens bevidsthed. Det udestår stadig at blive forstået med klarhed, og at blive legemliggjort i en del af massebevidstheden og dens redskab.
Husk på at menneskeheden stadig befinder sig på det stade i evolutionen, hvor selviske interesser bakket op af økonomisk styrke og våbenmagt, er den suveræne magt. Den har det største energifokus og derfor den største kraft; men dens magt er for nedadgående, om end denne kendsgerning knap kan opfattes på dette tidspunkt. Demokrati er, endnu, et ideal og et ord; medens små men magtfulde grupper, motiveret af selviske interesser, stadig regerer masserne i større eller mindre grad i hele verden. Disse udøver en magtfuld indflydelse og et mægtigt jerngreb som udgør en sidste modstand mod den nye impuls som kommer ind. Begrebet lighed bliver stadig mere prominent; den humanitære impuls vækker genklang i de mange hjerter som banker til en ny og mere inklusiv rytme. Således træder vor tids krise, bevidnet af så megen ufred i verden, i karakter.
Efterhånden som en forståelse for demokratisk deltagelse i det Ene Liv begynder at gøre sin indflydelse gældende, vil det skabe en klar forståelse af lederskab, og dermed forsyne menneskeheden med de ledere som igennem deres evne til at være inspirerede og dernæst selv inspirere masserne vil føre regeringerne i verden ind i en sand demokratisk funktion.
Når menneskeheden har fattet demokrati som en guddommelig sandhed og anvendt den i sin daglige livsførelse, vil alle modne mænd og kvinder have lige meget at skulle have sagt i lokalsamfundets, statens, nationens og verdens affærer. De vil blive tilstrækkeligt uddannet (ikke propaganderet) til at forstå samtidens
anliggender, og til at bidrage til løsningen af deres fælles problemer. Et upartisk, tværpolitisk samarbejde mellem individer, grupper og nationer vil bidrage til at indlede en ny æra og succes for menneskeheden, hvor rigtige relationer vil være tidsalderens enestående bedrift.
Demokratisk deltagelse i det Ene Liv medfører også en demokratisk økonomi af, fra, og for folket, hvor den enkelte nyder af og bidrager til verdens rigelige udbud. Dette igen er rigtig brug, rigtig brug af udbud og af det netværk af relationer igennem hvilket udbudet distribueres til mennesker i henhold til deres behov.
Førend en sådan manifestation af Den Guddommelige Plan er mulig, må mennesker selv fatte interesse for både deres regering og deres uddannelse. En undervisning i principperne for en ægte demokratisk civilisation med dens særlige kultur og økonomi må nå masserne og fremkalde rigtig handling fra dem. Demokrati medfører ansvar, og rigtig regering begynder med en selv. Når demokrati bliver misbrugt, bærer det sine egne karmiske konsekvenser, hvilket kan ses i verden i dag. I USA, hvor det demokratiske begreb er både et ideal og en undskyldning for separatisme, har dets forkerte anvendelse skabt mange indespærrende former i hvilke det amerikanske folk kæmper for frihed. Hvis mennesket skal have frihed, må han gøre ret brug af hvad han har. Han må anvende det med forbedring af totalen for øje. Man behøver blot at betragte soliditeten af nutidens indespærrende former, og lidelserne hos de mennesker der fanget i dem, for at forstå enormiteten af den opgave som ligger forude. Og dog gav Gud mennesket frihed til at vælge. Det har været igennem brugen af sådan frihed at mennesket har opnået sin nuværende vækst og udkrystalliseret den nuværende krise i verdens affærer.

Loven om rigtig aktivitet

Denne lov sætter den anden fase af intelligent aktivitet i bevægelse. Den bringer bevidsthedsaspektet til rigtig handling og udvikler i den, den Guddommelige Kærlighed-Visdom som i sin essens er Sjælen i alt der er. Den bringer følgende okkulte principper aktivt i spil på de tre planer for menneskelig udfoldelse:

Princippet om Individualitet

Det okkulte Princip om Individualitet som er baseret på den kendsgerning at medens al bevidsthed er af det Ene Liv, er hvert enkelt bevidsthedsfokus:

  1. på et bestemt evolutionært udviklingspunkt, og derfor individuel i tone og farve;
  2. et differentieret udtryk af det Ene Liv, og derfor et individuelt udtryk for det Ene Liv; og
  3. begavet med specielle talenter og tendenser.

Dette okkulte princip betyder ganske enkelt at enhver mand og kvinde har en specifik og særlig relation med og i det Ene Liv som er deres egen. Menneskeheden er et broderskab i hvilket den enkeltes individualitet må accepteres, medregnes og inddrages, hvis det gode for helheden skal etableres og vedligeholdes. Helheden udgøres af Individualiteter, som hver især udtrykker Hensigt, Kraft og Vilje, som kun i rigtig relation til hinanden kan genspejle Guds overskyggende Hensigt, Kraft og Vilje. Således er enhver doktrin eller stat som tilstræber at opsluge individet i en homogen masse falsk og vil ikke kunne modstå presset fra hverken evolutionen eller menneskelige behov. Ethvert netværk af relationer må være baseret på en samarbejdende given-og-tagen blandt de pågældende individer, hvis det skal bære Planens rigtige aktivitet. Der må være beredvillighed hos hver enkelt til at være således relaterede for at tilvejebringe et netværk via hvilket det Ene Livs energi, kraft og substans kan bringes i rigtig aktivitet gennem rigtig handling af bevidstheden selv.
Der er en specifik aktivitet som er rigtig for hvert individ og som kun kan bestemmes af individet selv efterhånden som samfundet giver ham enhver mulighed for at gøre det. Samfundet må altså finde ud af hvordan det skal forsyne den enkelte med det som er mest befordrende for dennes vækst.
Det som formidler dette aspekt af Planen til ydre manifestation er:

  1. de uddannelsesmæssige muligheder for at udvikle individet i henhold til det nuværende evolutionsstade og i henhold til dets talenter og tendenser; plus den kulturelle atmosfære som ernærer, fremkalder og udløser det individuelle bevidsthedsudtryk gennem dens virkemidler.
  2. erkendelse af ansvar hos de hvis nuværende karma er sådan at de kan hjælpe med i denne bestræbelse.

Det ovenstående forsyner hver enkelt med muligheden for at udføre den aktivitet som er rigtig for ham, og hvad mere er, det er en positiv hjælp for den enkelte til at finde ud af og acceptere den aktivitet i hvilken han bedst kan virke. Rigtigt valg af ens virkefelt og af den rolle man bedst kan udfylde i det felt, vil da blive et almindeligt udtryk til forskel fra den sjældenhed, det er i dag.

Princippet om lighed

Det okkulte Princip om Lighed som er baseret på den kendsgerning at hvert menneske i sin rigtige og specifikke relation med og i det Ene Liv er af vital betydning for det Liv. Således bærer hvert menneske inde i sig selv kimen til storhed. Enhver er udstyret med et særligt potentiale som er essentielt for udfoldelsen af Den Guddommelige Plan for menneskeheden; således er betydningen for helheden af en enkelt, uanset den ydre fremtoning, lige så stor som betydningen af enhver anden. Alle mennesker har lige del i det Ene Livs skønhed, harmoni og perfektion idet at det Ene Liv manifesterer sin Plan via evolutionen af menneskehedens broderskab i sig selv.
Påvirkningen af det store okkulte princip på menneskeheden har skabt megen forvirring i menneskehedens bevidsthed; for hvor i den ydre fremtoning er der tegn på lighed blandt mennesker? Mænd og kvinder synes ikke at være født lige. Omstændighederne omkring deres fødsel varierer meget, og alt for ofte er de muligheder som bydes dem begrænsede til disse omstændigheder gennem hele livet.
Selve evolutionens kendsgerning synes at bestride tanken om lighed, for nogle er mere udviklede end andre; og deres naturlige udvikling ville have tendens til at skubbe de mindre udviklede ind i en meget mindre lige stilling i det Ene Livs affærer.
Den studerende må løfte sin opmærksomhed langt over det lille billede han ser i det nuværende rum og tid for klart at forstå ideen om lighed.
De mindre udviklede forsyner de som er gået i forvejen med deres mulighed for vækst, medens de mere udviklede gør ligesådan for de som følger efter. Selv her er der et samarbejdende given-og-tagen, for disciplen kunne ikke gøre fremskridt, hvis det ikke var for hans brødre. Hans evolution opnås gennem hans tjeneste for hans brødre, hans vise vejledning og omsorg for de hvis bevidsthed er mindre end hans egen. Således er manifestationen af Den Guddommelige Plan lige så afhængig af den ene som af den anden.
Det er blevet sagt at “de første skal blive de sidste, og de sidste skal blive de første.” Den underliggende betydning af dette relaterer til ideen om lighed. Uanset hvor langt ad Stien individet må være, kan han ikke tage den sidste indvielse i det Ene Liv førend alle hans brødre står klar med ham; således må den første, som når dette udviklingstrin, vente og tjene indtil den sidste nærmer sig. Okkult sagt, den tjenende indviede holder den dør åben igennem hvilken hans yngre bror passerer.

Princippet om nåde

Det okkulte Princip om Nåde som er baseret på Guds Kærlighed i Kristi offerhandling. Kristi offerhandling betyder simpelthen at dette aspekt af Guddommen, frivilligt og som et stort offer, er identificeret med hvert enkelt menneske i enhver tilstand og omstændighed.
Denne store bevidsthed af Kærlighed retter frivilligt sin bevidsthed mod menneskets forbrydelser mod og fornægtelser af denne Kærlighed. Der er ikke nogen tilstand eller omstændighed som er for lav eller for udartet til at Kristus kan leve i den. Han påtager sig via en sådan identifikation, al synd, al skyld og al rædsel fra menneskelige handlinger for at sikre menneskets vækst ud af disse og ind i Guddommeligt Lys og Liv. Denne store, intenst nærværende bevidsthed, som øjeblikkeligt kunne vælge at forlade disse frekvenser som er så fremmede for dens natur, er urokkelig og har påtaget sig lidelsen fra menneskets umenneskelighed mod mennesket. Således er ikke et eneste menneske uanset hans handlinger ladt ude af Kristi hjerte og sind. Gennem Princippet om Nåde er ethvert menneske sikret sin guddommelige plads i det Ene Liv.
I princippet ligger en erkendelse af at al bevidsthed er rodfæstet i både såkaldt godt og ondt og udvikler sig langs en af disse veje afhængigt af:

  1. massetendensen;
  2. den nuværende mulighed; og
  3. individuelt valg.

Der er så meget som sker i verden i dag, som den gennemsnitlige okkultist enten anklager eller undskylder for at være resultatet af individuel karma og valg. Det uforsigtige, ubetænksomme og uvidende træk på skulderen som siger “dette er karma”, uden noget forsøg på at tilpasse den karma, kender intet til Kristi Nåde. Denne Nåde overstiger menneskelig karma via en Kærlighed, som overskrider menneskelig forståelse, og forsyner disciplen med hans mulighed og hans forpligtigelse.
Igennem Nåde, Kristi kærlige og givende handling, er alle mennesker tilgivede, og alle modtager cyklisk en ny mulighed for rigtig vækst. En sådan cyklus er hos os nu, hvor individet kan gives en ny mulighed gennem en forbedring af omgivelser og omstændigheder. Således arbejdes der med massetendensen og der gøres en indsats for at dreje den mod rigtig aktivitet. Samfundet bliver genuddannet og genbetinget, og begynder bevidst at tage sin rette rolle og ansvar i at forme den individuelle skæbne. Individets såkaldte synder er tilgivet i en forståelse af den byrde af race-, social- og nationalkarma han deler med sine brødre; og en vej udbydes hvorved han kan “gå og synde ej mere”.
Samfundets sætter for nuværende sine acceptable normer, sine regler for adfærd, og mislykkes for det meste i at tilbyde muligheden hvorved dets urørlige kan møde disse normer eller følge disse regler. Samfundet har en funktion at udføre som det må opdage hvis det skal tjene Den Guddommelige Plan for menneskeheden.
Der findes nye overskyggende og tilgængelige sociale former som, hvis formulerede og bragt i objektiv manifestation, ville hjælpe mennesket med at opnå den vækst i sin bevidsthed som er en tilpasning af hans karma. At sådanne former ville skabe en vis ustabilitet i samtidens ydre liv og affærer er sandt; men en sådan konflikt er en aktivitet ud af hvilken harmoni kan fødes. Og glem ikke, at konflikt er den evolutionære vej for denne planet. Så lad os begynde at kontrollere konfliktens kræfter, og sætte dem i en sådan bevægelse som vil producere den største rate af åndelig vækst og udvikling, eller åndelig harmoni, i menneskehedens familie.
Invokationen og anvendelsen af Nåde - af kærlighed og tilgivelse - har tendens til at skabe modstand; men den modstand er en kraft som kan udnyttes i udfoldelsen af Planen. Der vil blive sagt mere om dette emne senere i bogen.
Før vi fjerner vores opmærksomhed fra Loven om Rigtig Aktivitet, ville det være klogt at overveje begrebet gruppebevidsthed. Invokationen af de tre okkulte principper opført under denne lov og deres anvendelse i menneskehedens liv og affærer, leder væksten af individets bevidsthed ind i samhørighedsrelation med andre bevidsthedsenheder, som udvikler gruppeopmærksomhed og gruppehandling.
De disciple som trænes i verden i dag, under de mange ashrammers ledelse som er aktive i en ny uddannelsesindsats uden fortilfælde, modtager en sådan træning i henhold til deres subjektive og objektive gruppetilhørsforhold. Ashrammen arbejder med gruppebevidstheden via Videnskaben om Indtryk. Det som der skal gives indtryk af er vendt mod gruppen snarere end mod individet; og alt efter hans gruppeopmærksomhed vil han modtage, absorbere og legemliggøre de begreber som flyder ned fra ashrammen og ind i menneskets tre verdener. Han skaber sin egen individuelle relation med Sandheden i henhold til hans gruppeplads og funktion. Senere i denne række af instruktioner vil vi behandle gruppebevidsthedens karakteristika og kvaliteter. I mellemtiden kan meget udledes fra meditation og kontemplation på det ovenstående.

Loven om rigtig planlægning

Dette er den tredje fase af intelligent aktivitet og handler om substansens kontrollerede bevægelse og om invokation af det Guddommelige Tankesind eller Helligånden til indflydelse i det ydre liv og affærer. Det bringer de følgende okkulte principper i aktivt spil i menneskeheden.

Princippet om guddommelig prototype

Princippet om Guddommelig Prototype som er baseret på Helligåndsaspektet og Dets formulering af Kristus ind i:

  1. Nærværets Engel;
  2. Den Guddommelige Plan for menneskeheden;
  3. den perfekte form eller manifestationsmønster for enhver Sandhed konceptualiseret af Sjælen i Guds rige.

Sandhed eksisterer før, over og bagved Sjælen. Den er Livets Åndelige Lov, Natur og Realitet. Den er både generel og specifik, makrokosmisk og mikrokosmisk, og universel i dens anvendelse.
Sjælen konceptualiserer, dvs., Han bringer den mængde, kvalitet og styrke af Sandhed, som han kan fatte i sin egen meditative indsats ind i ideform, og nedtrapper således makrokosmos ned i mikrokosmos, eller det generelle ned i det specifikke, for så vidt hans bevidsthedsniveau angår. Den ide som er konkret og objektiv for ham bliver så den abstrakte realitet, det højere begreb om Sandhed mod hvilket mennesket stræber i sin hjernebevidsthed.
Helligåndens aspekt er det genopstande legeme (genløst substans) af den totale bevidsthedstilstand defineret som Kristus. Det er det Ene Liv i hvilket Herren Maitreya and Hans Hierarki af Mestre lever, rører og har Deres Væren. Væren sammensat af den fineste frekvens af intelligent substans til hvilken mennesket kan nå, Den omtales ofte som Guddommeligt Tankesind. Det deviske liv som udgør dette store Guddommelige Væsen, for sådan er Det i Sig selv, er af en meget høj orden; og medens de er blevet set af mange og fortolket af nogle som engle, helgener osv., udgør de i deres totalitet den store Åndelige Moder på denne planet.
Inde i Moderen, som inde i en stor og perfekt livgivende planetarisk livmoder, planter Faderen via Hans Søn, Kristus, Sin Sæd; dvs., her bliver Hans Vilje synlig som en perfekt form af manifesteret udtryk. Sådanne former kaldes Guddommelige Prototyper. De er de legemer som allerede er skabt for at bære den perfekte og udviklede Sandhed i tilsynekomst som aktivitet. De er Sandhedens Ånd som vejleder den udviklende bevidsthed og form til sin Guddommelige konklusion. De overskygger således den Åndelige Sjæl i ashrammen.
Fra et andet perspektiv er dette aspekt det Lys i Guds Sind som vi invokerer ind i menneskers tanker. Åndeligt Lys er både en tilsynekomst og en kvalitet af Helligåndsaspektet. Det er en udstråling og en forløber for en højere form som direkte overskygger den mediterende discipel. Disciplen som i meditation modtager den mentale vision eller indtryk af Lys, kan, hvis han går rigtigt frem, trænge om bag det til den Guddommelige Prototype som skaber det. Med andre ord, indtrykket af Lys i meditationen er en bekendtgørelse af, så vel som en foreløbig kontakt med:

  1. Sjælen;
  2. Nærværets Engel;
  3. en Guddommelig Prototype holdt i fokus af Kristi Tankesind.

Princippet om relativ tilsynekomst

Princippet om Relativ Tilsynekomst som er baseret på den kendsgerning at enhver Guddommelig Prototype har sin relative tilsynekomst i menneskeheden og dens verden af affærer. Dette er meningen bag den okkulte sætning, så ofte misforstået og misfortolket, “som foroven således også forneden”. Her er et “faktum i naturen” af så mægtig åndelig betydning, at den opvækkede og intuitive discipel som griber det, øjeblikkeligt vil se bag om illusionen og tilsynekomstens blændværk ind i realiteten bag den. Enhver menneskelig form og formerne skabt af menneskeheden er relative tilsynekomster af de Guddommelige Prototyper som var skabt i Guds billede og er menneskehedens Guddommelige Skæbne og ære.
I meditation sammenstiller disciplen - dvs. finder en relation imellem - den Guddommelig Prototype og Dens relative tilsynekomst i verden af affærer, og klarlægger dermed den evolutionære vækst som skal opnås af ideen og bevidstheden som er inkarneret i den uperfekte form. Lys bliver kastet på Stien, og det ses - ikke længere intuitivt fornemmet, men set - af det fokuserede tredje øje. Dette er en “oplevelse” som finder sted i meditation og gør der muligt for disciplen at formulere hans tjeneste i en aktivitet af rigtig planlægning.
Evolutionens kræfter reagerer på forholdet mellem den Guddommelige Prototype og dens relative tilsynekomst i verden af affærer, via en lang og langsom proces af forsøg og fejl indtil disciplen - den Inkarnerede Bevidste Sjæl - bevidst kan håndtere de kræfter i henhold til hans vision af den vækst som skal gøres. Da giver den gamle vej plads til den nye. Den lange og langsomme proces eller sti lades tilbage til fordel for en hurtigere, mere direkte og realistisk proces af bevidst igangsat udvikling.

Princippet om sekventiel forandring

Princippet om Sekventiel Forandring som er baseret på den kendsgerning at al vækst opnås gennem en række af sekventielle forandringer, som skabes af bevidsthedens virkning på energi, kraft og substans. Når bevidstheden “ser” forholdet mellem det højere og det lavere, når han “ser” stien, så at sige, tager han det forhold ind i sin bevidsthed, hvor det direkte overføres som et indtryk eller kommando ind i hans egen instrumenters økonomi. F. eks., forholdet eller stien mellem aspiranten og den Guddommelige Prototype, af hvilken hans legemer og hans integrerede personlighed er relative tilsynekomster, er den Bevidst Inkarnerede Sjæl. Dette forhold - denne sti - tages ind i den mediterende bevidsthed hvor den gradvist, og så til sidst fuldstændigt, “ser”.
Virkningen af den oplyste og udviklende bevidsthed på mental energi, astral kraft og æterisk substans i sine legemer skaber en række oplevelser (sekventiel forandring) som endelig konkluderer det manifesterede udtryk og tilsynekomst af den Guddommelige Prototype i verden af affærer. Således er den evolution, som ellers ville have taget mange tusind inkarnationer at fuldbyrde, fokuseret ind i omtrent tre inkarnationer af ordnet sekventiel forandring. Når først denne sti er indledt, vil enhver tildragelse eller forandring, som mennesket oplever i sin hjerne i sit liv og affærer, formindske afstanden mellem Prototypen og dens tilsynekomst. Tildragelsen er meningsfuld i sig selv; den er, som en relativ sekvens af vækst, dynamisk i sin effekt uanset hvor uvæsentlig den må fremstå udadtil. Øjeblikket bliver således evighedens redskab.
Den Guddommelige Plan for menneskeheden i sit økonomiske aspekt - dvs. de former som vil føre både de udviklende og de udviklede bevidstheder i tilsynekomst i dagens lys - holdes opløst i en enorm prototype i Kristi Tankesind. Her lægger løven og lammet sig ned sammen, sagt i okkulte symboler.
I dag er der De i Hierarkiet, som efter at have sammenstillet et nyt forhold eller sti mellem Prototypen og dens tilsynekomst i verden af affærer, hengiver Sig til en ny indsats for menneskeheden. Sammen med nogle få af deres senior disciple, er De ved at forme kernen af en ny Syntese Ashram i hvilken Guds Lys, Kærlighed og Kraft blandes i en perfekt syntese som skal udkrystallisere det nyligt formulerede forhold, eller sti, ind i menneskeheden. Når denne nye sti er forankret i menneskehedens bevidsthed i økonomien af dens energi, kraft og substans, og i dens ydre liv og affærer, vil dens evolution accelereres tusindfold.
De ni okkulte principper, bragt i spil af anvendelsen af de tre grundlæggende Økonomilove, vil bringe hurtige og nogle gange drastiske forandringer i menneskehedens liv og affærer. Men hver forandring vil være en dynamisk kraft til Åndelig vækst og udvikling.
Man må forstå at Syntese Ashrammen, skabt ud af en kerne af Første, Anden og Syvende Stråle Ashrammer, for nuværende ikke erstatter eller udklasserer andre mere “prøvede og sande”, eller mere langsomt bevægende indsatser. Disse består stadig, og er af større styrke i Hierarkiet end denne ny indsats. Men hvis eksperimentet lykkes vil hele Hierarkiet tage den til sig i Dets tjeneste for menneskeheden i den næste 2500-års cyklus.
Denne ny indsats anvender ganske afgjort en metode som er meget anderledes fra andre. Nogle af disse forskelle er ekstremt vigtige og disciplen som enten arbejder i eller hjælper Syntese Ashrammen bør prøve at forstå dem. Her opregnes nogle få og forklares kort:

  1. Den hierarkiske tilnærmelse til menneskeheden er mere direkte og inklusiv. Selvom Senior Disciplen på hierarkisk niveau fortsætter med at arbejde med menneskeheden som et gruppeliv, arbejder han ikke desto mindre direkte med ethvert udviklingsniveau i det gruppeliv. Således er den ashramiske fremstilling af Visdommen formuleret for og finder sin anvendelse til, enhver bevidsthedstilstand fra højderne til dybderne af menneskelig udvikling. Den ekskluderer ikke de som ikke “er kvalificerede”, så at sige, men arbejder med det bevidsthedsniveau som mænd eller kvinder er, hvor de er. Aspiranten eller gruppen af aspiranter kan ikke “falde i Unåde” med sin Senior discipel, uanset hvilken handling, eller række af handlinger, som anses for uværdige. Hans handlinger vil skabe deres karma, og hurtigere end det ellers ville være tilfældet; men så længe at han bevarer sin højere alignment og er vedholdende i sin indsats, uanset de fejltagelser han begår, vil hans nye hierarkiske fokus inkludere ham (som en udviklende Gudesøn - en Sjæl) i sin opmærksomhed.

Implikationerne af dette er mange og vil uden tvivl forårsage megen kontrovers inden for discipelkredse. Aspiranten, prøvedisciplen og disciplen som arbejder i den nye ashram er måske ikke perfekte eksempler på Visdommen, men de vil være perfekte eksempler på Dens virke eller vækst i den selv-igangsatte vækstproces.
Det hierarkiske eksperiment (for et sådant er det) forvalter modstanden på en unikt anderledes og mere funktionel måde. De tre mestre som er ansvarlige for den nye Syntese Ashram og Dens indsats på vegne af menneskeheden forudser kimen til modstand i selve præsentationen selv, dens metode og teknikker, og relaterer eller sammenstiller den modstand til dens korrespondance i menneskeheden og i verden af affærer til enhver tid. Dernæst fokuserer de, i samarbejde med Karmas Herrer, den relaterede modstand gennem deres tjenestegrupper i verden, og fremkalder en sådan modstand i tilsynekomst i gruppernes liv og affærer som et af menneskehedens problemer som skal imødegås og løses på det specifikke sted og tid.