En jordisk chance
Artikel af Michael von Bülow, 2009.
Hvad handler klimaforandringen og den globale opvarmning dybest set om, og hvilken unik mulighed rummer den aktuelle klimakrise for menneskeheden? Det giver forfatteren et bud på i dette indlæg i klimadebatten.
Verden er i krise, endda på to fronter. Først er der den økonomiske krise, som har fået banker og kreditinstitutter til at gå fallit på stribe og har rystet fundamentet under finansverdenen. Dernæst er der klimakrisen, som på det seneste er begyndt at få lige så meget, om ikke mere, opmærksomhed i medierne. Nogle iagttagere kæder de to kriser sammen og siger, at de skal løses med de samme midler. Ved at investere massivt i vedvarende energi vil vi dels forbedre klodens CO2-regnskab, dels skabe en masse nye arbejdspladser, som vil bringe den finansielle sektor ud af sin nuværende komatilstand og få gang i hjulene igen. Barack Obama siger det. FN’s klimachef, Yvo de Boer, siger det. Mange økonomer og klimastrateger siger det. Og for vores egen statsminister, Anders Fogh Rasmussen, er det nærmest blevet et mantra. Så måske er der noget om snakken.
En krise rummer, set i et udviklingsperspektiv, to elementer: en valgsituation og et udviklingspotentiale. Det ved de fleste, der har arbejdet med selvudvikling på et personligt og individuelt plan. Og igen hænger de to elementer sammen. Ved at træffe det rette valg har hver af os mulighed for at tage det næste skridt i vores udvikling. Netop nu står menneskeheden samlet set med en enestående mulighed – en jordisk chance – for at tage det næste skridt i sin udvikling. Den påstand vil jeg forsøge at underbygge i det følgende.
Det kræver en klimaforandring
Menneskeheden har før oplevet kriser og apokalypser, som bogstaveligt talt har fået verden til at gå under – eller næsten. Og skal man tro visdomslæren, har vi selv været skyld i de fleste af dem. Måske har det noget at gøre med, at menneskeheden i særlig grad responderer på den 4. stråle eller energitype, harmoni gennem konflikt. Før der kan blive fred og harmoni på Jorden, skal vi lige en tur igennem ragnarok. I øjeblikket diskuterer forskere og menings-dannere verden over, om menneskeheden selv har fremkaldt den nuværende klimaforandring gennem uhæmmet afbrænding af fossile brændstoffer (de fleste eksperter er trods alt enige om, at der er sket en klimaforandring), eller den er en følge af naturlige meteorologiske udsving. Den diskussion er for mig at se ikke særlig vigtig. Det afgørende er – set fra en psykologisk synsvinkel – at menneskeheden har en oplevelse af at være skyld i klimaforandringen. Det vil nemlig kunne bane vej for en nødvendig ændring i tankeklimaet på Jorden – en ændring, som vi allerede nu begynder at se de første tegn på. Lidt populært kan man sige, at det kræver en klimaforandring at skabe en klimaforandring. Lykkes det – med den fysiske klimaforandring som incitament – at skabe en forandring i tankeklimaet, vil det gennem en fælles menneskelig indsats kunne skabe en positiv og modsat rettet forandring i udledningen af drivhusgasser og dermed påvirkningen af klodens fysiske klima.
Kriser opstår som regel af en årsag, og årsagen er som regel, at der er noget, vi skal få øje på – det berømte vink med en vognstang. Der ligger med andre ord en mulig erkendelse og venter. Lige nu føles den som en spænding, der – når og hvis den forløses som en aha-oplevelse – vil give plads for et bevidsthedsspring. Hvad er det dybest set, menneskeheden skal få øje på? Hvilken erkendelse er det, der ligger og venter? Hvad er det, vi er ved at lære? Et nærliggende bud kunne være, at vi er ved at lære at forvalte den planetariske husholdning. FN’s klimachef, Yvo de Boer, sagde for nylig, at finanskrisen er et tegn på, at mennesker har levet over evne økonomisk, og klimakrisen er et tegn på, at vi har levet over evne i forhold til klodens ressourcer. Sammenligner vi den planetariske husholdning med vores egen private husholdning, kan man sige, at vi som menneskehed er ved at lære at lægge et fornuftigt husholdningsbudget, at skaffe os af med husholdningsaffaldet på en forsvarlig måde og at sørge for, at varmen og elektriciteten i vores bolig i størst muligt omfang bringes til veje på en bæredygtig måde, dvs. ved hjælp af vedvarende energi.
Husholdningsbudgettet, affaldshåndteringen og hjemmets energitilstand er i virkeligheden tre sider af samme sag. Det handler alt sammen om forvaltning af ”frossen” energi – det, vi med et enkelt ord kalder stof. Menneskeheden er med andre ord ved at lære sig en grundlæggende beherskelse af det fysiske stof og stofkredsløb. Herunder naturligvis det stof, som vi hver især for en tid låner fra klodens fysiske ”legeme” til at bygge og vedligeholde vores eget fysiske legeme, og som vi efter endt brug pænt returnerer med tak for lån (”Af jord er du kommet, til jord skal du blive.”). Og så er vi fremme ved en mulig dybereliggende årsag til den krise, som verden oplever netop nu. Menneskehedens 1. indvielse.
Motherhood of Man
Betragter vi planeten Jorden som et levende bevidsthedsvæsen, har dette væsen et feminint aspekt, som vi kan kalde Verdensmoderen. Ganske som enhver mor i menneske- og dyreriget føler omsorg for sine børn, føler Verdensmoderen også stor omsorg for sine mange ”børn”, Jordens børn. Verdensmoderen fører tilsyn med Guddommens 3. aspekt, stofaspektet, der også omfatter den biologiske forplantning og videreførelsen af arterne. I en vis forstand er hun stoffet – mor, mater, materie. Tilsynet med stofkredsløbet på Jorden foregår i et tæt samarbejde med engle- og devaordenerne. Indtil nu har menneskeheden fået lov at leve den halvvoksnes relativt ubekymrede og ansvarsfri tilværelse og har mere eller mindre kørt på frihjul. Men nu er tidspunktet kommet, hvor vi selv skal tage ansvar for den klode, vi bebor. Og første skridt er en – bevidst eller ubevidst – identificering og solidarisering med den energi, som Verdensmoderen repræsenterer. En proces og et projekt, man kunne kalde Motherhood of Man.
Sensitive mennesker og mennesker med særlig affinitet til Verdensmoder-energien har længe kunnet mærke en forøget aktivitet på de indre plan. Den omfattende Maria-litteratur og interessen for de nye, ”feminine” energier er et synligt bevis herpå (anførselstegnene er tilføjet, fordi energi ikke i sig selv er maskulin eller feminin, men kan antage udtryksformer og vække følelser, som vi forbinder med noget feminint, f.eks. moderlig, favnende, omsorgsfuld, barmhjertig, selvopofrende osv. Navnet Maria har i øvrigt rod i det latinske ord mare, som betyder hav – altså moderhavet). Gennem vores egen biologiske mor har hver enkelt af os en dyb og hellig – sakral – forbindelse til Verdensmoderen. 1. indvielse indebærer som bekendt en sublimering af energi fra sakral- til halscentret – en transformation fra den lavere til den højere kreativitet eller evne til gennem intelligent aktivitet at manipulere stoffet på en måde, der er i overensstemmelse med guddommelig lov og orden. Men før menneskeheden er parat til denne bevidsthedsudvidelse, skal vi altså gøre en erkendelse. Den har vi mulighed for at gøre, hvis vi som samlet menneskehed beslutter at åbne os for den. Det er det valg, vi står over for. Det er det udviklingspotentiale, vi har inden for rækkevidde. Og det er samtidig den dybereliggende årsag bag de(n) aktuelle krise(r).
Tager man som et tankeeksperiment Verdensmoderens feminine aspekter endnu mere bogstaveligt, kan man se en symbolsk parallel mellem den globale opvarmning (der i øvrigt lige som årsagerne til klimaforandringen er stærkt omdiskuteret blandt eksperter) og den temperaturstigning, som mange kvinder i den fødedygtige alder oplever omkring ægløsningstidspunktet. Kan det tænkes, at Verdensmoderen, vogteren af Jordens fysiske stofaspekt, materien, er ved at gøre sig klar til en ”befrugtning” i form af en guddommelig impuls eller indstrømning, der vil falde sammen med menneskehedens forestående indvielse? Og hvilket guddommeligt ”barn” vil mon i givet fald komme til syne på Jorden som resultat af mødet mellem ånd og stof, når tiden er inde?
Et nyt commitment
Følger man med i danske og internationale medier, vil man kunne se, at der i skrivende stund (februar 2009) er ved at blive opbygget en gigantisk, verdensomspændende tankeform omkring FN’s klimakonference i december i København. Efter klimakonferencen i Polen (COP14) i december 2008 – der markerede halvvejspunktet mellem klimakonferencen på Bali (COP13) og klimakonferencen i København (COP15) – lød der overvejende pessimistiske toner med hensyn til muligheden for at nå i mål med en bindende, global klimaaftale i København. Siden har det globale tankeklima ændret sig markant, godt hjulpet på vej af regeringsskiftet i USA. Nu går der stort set ikke en dag, uden at en eller flere regeringsledere eller FN’s generalsekretær selv peger på nødvendigheden af at få underskrevet en bindende klimaaftale i København. Fra at have været fodslæbende under Bush-regeringen er USA nu blevet en drivende kraft i processen, og præsident Obama har personligt gjort sig til bannerfører for det nye, amerikanske commitment på klimaområdet.
Vi har som enkeltindivider også mulighed for at tage aktiv og positiv del i processen, hvad enten det er gennem ydre eller indre aktiviteter. Mit gæt er, at en hær af lysvæsener allerede er mobiliseret på de indre plan og venter på en invokation fra gode kræfter i menneskeheden, der giver dem grønt lys til at øve deres indflydelse der, hvor de kan. Navnlig i perioden op til og under konferencen, som finder sted 7.-18. december i Bella Center i København, vil der være behov for at få skabt nogle lysfoki, der kan kanalisere og koncentrere indstrømningen af lys og positiv, healende energi, så der kan skabes det bedst mulige klima for de hen ved 15.000 deltagere fra næsten 200 lande, der ventes til konferencen. Der er brug for et massivt energiarbejde og en stor meditativ indsats fra lysarbejdere og gode kræfter over hele kloden – og der er ingen tvivl om, at millioner er klar til denne indsats.
Dr. Chris Riedy er forskningsdirektør på Instituttet for bæredygtig fremtid ved Sydneys tekniske universitet. Under overskriften ”Grib den mulighed, som klimaforandringen tilbyder” skrev han den 9. februar 2009 i et blogindlæg på den danske regerings klimakonferenceportal, cop15.dk: ”Klimaforandringen er en enestående chance for at bevæge os hen mod en mere retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige rettigheder til atmosfæren.”
Måtte denne visionære opfordring fra en eksoterisk forsker udmønte sig i handling og gode beslutninger – og gerne til december i København.
Læs mere:
Blogindlæg fra New Scientist med citater af Yvo de Boer og Barack Obama
Dr. Chris Riedys blogindlæg på cop15.dk
Meditationstip: Identificering med Verdensmoderen
En meget enkel måde at identificere sig med Jorden og Verdensmoderen på er at bruge nedenstående, korte mantra i forbindelse med den daglige meditation. Ordene siges – højt eller i tankerne – mens de tre legemer, henholdsvis det fysiske legeme, følelseslegemet og mentallegemet, bringes i samklang:
”Jeg er jorden” – OM
”Jeg er havet og søerne” – OM
”Jeg er skyerne og himlen” – OM
Kort om artiklens forfatter
Michael von Bülow er journalist og har siden 1. december 2008 udgjort en del af indholdsredaktionen for den webportal, der frem til FN’s klimakonference 7.-18. december 2009 i København fungerer som det danske værtskabs officielle ansigt mod resten af verden. Hjemmesiden har adressen www.cop15.dk
Michaels egen digthjemmeside, hvor der netop nu er et tema om Jorden, mennesket og naturen, har adressen www.vergil.dk